| | | Survivor Weekend 2010 |  |
Det var lutter hygge, masser af fodbold og andet sjov, da spillere og ledere sammen fuldførte en Survivor Weekend her den 5.-6. juni 2010. Hele weekenden igennem, blev der lavet teambuilding i forhold til samarbejde på tværs af årgangene. Og det virkede. De ca. 50 fodboldspillere blev delt ud på 6 hold - på tværs af årgangen.   
Holdene var gode til at hjælpe hinanden på de forskellige øvelser, som både krævede samarbejde, opfindsomhed og præcision. Den første opgave var teltslagning af de telte, der senere på natten skulle bruges til overnatning på stadion. 
Efter de medbragte madpakker var indtaget - og en del hygge fodbold, så mødte KFC-træner Jens Letort mødte op med hele 3 angribere - Justice John Erhenede, Yakubu Akilu og Jesper Jørgensen, der gav deres bud på listige tricks og øvelser. Og spillerne var himmel henrykte ? det var noget, de kunne bruge.  
Efter besøget fra KFC, så var der holddyst i bl.a. lego-samling, ?Gæt en sang? med vand i munden, papstykke-puslespil, ?Hvor mange personer, kan du putte i en papkasse?. Det var kreative spillere med højt humør. 
Inden der blev kaldt til ro i teltene blev der hygget og lavet underholdning ved bålet. 
Selvom alle var trætte, var det svært at falde til ro i teltene - var der mon natteløb? Og her blev de unge ikke skuffet. Natten bød på flere dyster arrangeret af en jægersoldat, hvor turen gik via svævebane gennem den mørke skov i kløften, en anden tværs over åen, bueskydning og mødet med øksemanden. 
Og så var der ro i teltene....
Morgendagen blev startet kl. 8.15, da Ulrik ikke kunne stå for at vække de unge med høj musik. Og så var der gang i alle igen. Efter morgenmad, nedtagning af telte og oprydning, stod resten af arrangementet på "Tosse-turnering" 
Tosse-turnering var sidste dyst i holdturneringen, og den byttede virkelig om på "top og bund". Det var spændende dyste, hvor der ikke blev givet ved dørene!
Efter en god lang weekend, blev der afsluttet i Cafeteriet med frokost og overrækkelse af den store pokal til holdvinderne. Og her ser I vinderholdet, som alle er klar til at forsvare pokalen til næste år: 
TAK til alle deltagere - TAK for dejligt humør og jeres skønne måde at være på.
Og ikke mindst TAK til UU og alle øvrige ledere/frivillige - på banerne, som i køkkenet - alle, som gjorde denne weekend mulig.
Se flere billeder her |
 |